Forvist

Lænket i en verden af evig pinsel, sult og død På gulv af ler, blod og skidt Stolthed står for hån og mod går glemslens vej Styrke svinder og sandheds sind syges Kampvilje visner og fortvivlelse fæstnes Efter lange nætter ni ord af ælde ytres Et løfte fra tiden før tid Givet med blod, aske og ild For fremtids syn at sikre, kaldes I nu til dåd Frænder af fortids fred Ofret for fremtids frihed Kom til live nu i den niende nat For sent vil atternat være Lad lænker ruste ind og træ rådne op Lad mulden mand uden spor sluge Synker ned til rådne rødder i jord Lænker slipper blødende håndled og fødder Krop kryber langs løbende vand ved mosen munder ud Uset i måneløs nat disen flugten ly giver Pinselssårs strømming af blod stoppet af muggen mulds mos Så kraften til kamp tilbage vil komme til kriger krigslyst Fjender af fortids gunst i mange år har hersket Ukristent folk de med nid har underkastet Ved denne krigers sind skal de styrte For ved svig at lade stoltheden myrde Lænker slipper blødende håndled og fødder Krop kryber langs løbende vand ved mosen munder ud Fjender af fortids gunst i mange år har hersket Ukristent folk de med nid har underkastet Ved denne krigers sind skal de styrte For ved svig at lade stoltheden myrde

Submitted by Warbringer — Apr 26, 2025

Af underjordisk pinekammer flygtet Med livet i behold Af gammel tro tre gange hjulpet Tre gange reddet fra døden grum Håbet om hjælp huskes prisen betalt var dyr Hundrede mænd med mod og ære Nytteløst faldt en trofast hird For hjem og æt at beskytte Endnu en gang må aldrende æt sig reise Endnu en gang må krigere till kamp vækkes Hadet til hvidekrists hær stadigt stærkt synnes Så ventende vejs vægt fortvivlelsen forviser Til gammel frænde hans vej nu går Med mindet om modstands mod Knagende knogler til live kommer Kraftløse lemmer fra jord sig løfter Mod fremtids sande skæbne Med bølgende blods bæst i sveget sind I forfædres fodspor han færdes Til kaldet fra anders blod

Submitted by VladTheImpaler666 — Apr 26, 2025

Ved vestenvind Vemods reise begynder Hævnen ham langt fra aners arne bragte Men overmagt var for stor og svig alle vegne var Hævnløs og uden hærmands hoved han vender hjem Men med kristenblod på hand Det døde blik i kolde øjne vil en anden dag se Vil en anden dag se For folk af tro har hjemegn taget og under fode trådt Ættens gamle bånd stadig stærke står Og Arngrim alliancer ærer Derfor slægtens stormænd søges skal Og våben atter broderskab dannes Men svig fra sine egne var ej ventet Sandheds syn sig sænker I kraftfuld kilde under gråvejr gammelt Fremmd skne hjemstavn giver Gensyns glæde gav efter for nærens glemsel Korset landets folk har tvunget At opgive gammel tro og Gammelt venskab forkaste Hvis ej under kors det æres Arngrims æt nu ingen ære ejer Andet ansigt anes Og med tåbens tunge tales I kristen kåbe klædt Så udåd retfærdiggøres kan Under dække af godt ondt gøres mod fordums familie

Submitted by Infernal Flame — Apr 26, 2025

Til tingsten der tages Tid at dømme for drab Ej mere er dette råd af de ældste Men af frænder forvendte Løfter og ord blæst bort Med hvidekrists vind der narrespil nærer Tolb falske mænd mod Arngrim mæler Om kristendrab i fremmed land Slet mand han kaldtes hvis kristenjagt dengang ej sattes ind Og efter hævndåd hedensk morder han hedder De var der ej selv men vanvidne værger Taler til tinget med købte tunger Deres skæbner forsegles med egne løgne For om frænders falskhed høres ej forladende fortællinger Til Arngrims forsvar tre hirdmænd ærligt taler Mens vanvidners svøbe huskes Ildåd mange mænd udførte for eget skinds skyld Og denne hird vil ej næste vinter vidne Forvist og fredløs Fri men jaget Uden straf kan myrdes Tingdømte mænd Mønstring tages igen af Arngrims mænd Mod nordøst skal findes fred Frænder frie af korsets åg Stændig holder stand Forvist og fredløs Fri men jaget Uden straf kan myrdes Tingdømte mænd

Submitted by The Void — Apr 26, 2025

Farlig færd i fjendeland føres Natten aldrig ensom er Ej heller bådsfærd af fødehavn ud Med grådige øjne alle ser På klæder, skib og gods Alle var de frænder og sammen holdt Af frygt for liv splittet og til forrædere forvendt Langs fjordbred skibet sig sneg Til Sveasundet sås Nu er der ej langt igen Selvom båndet ej af blod er bundet Gør fælles fjende stærk Korsets mænd er sejren nær Og gammelt gudehov snart over ende løbet Forstærkning vil i god jord falde Når Arngrim gennem fjendens linier bryder Stille på vej spørges om sandhed Er i gamle guder tro eller i hvidekrists vand dyppet? Få om trods fortæller men frihed få ej under kors Så mange mænd mod åsen rider Gamle kampfællers gensyn God lykke giver og troen på sejr sikres Langs fjordbred skibet sig sneg Til Sveasundet sås Nu er der ej langt igen

Submitted by NecroGod — Apr 26, 2025

Gennem underskob i tusmørketid Fjender altid nær, evigt på vagt Med rygge mod stammer ventes, sniges Tiden at slå til er nu Stille skarpe knive kaldes til gerning Koldes for mund og skæres for hals Tyst er skovmænds drift Rundt om lysets lejr Snaren strammes snildt Frygtens råb fra bålet høres Ventet var de ej Alle vegne fra Synes de at komme Skønt de blot er få Kæmper de for mange Flere bål for silde tændes Slagten sådan starter Fanger til pæle bundet skæres fri Og i kamp sig kaster Alle vegne fra Synes de at komme Skønt de blot er få Kæmper de for mange Døden var deres troede de Da piskens stemme skarpe toner sang Atter har de ånden fået Og kan lede Arngrim til rette sted Rundt om lysets leje Snaren strammes snildt Frygtens råb fra bålet høres Alle vegne fra synes de at komme Skønt de blot er få, kæmper de for mange Skønt de blot er få, kæmper de for mange Skønt de blot er få, kæmper de for mange...

Submitted by Iron_Wraith — Apr 26, 2025

Morgengry i snehvidt klædt Snart skal sejrsridt sande Varsomt venter Daner på rette tid til gennembrud Et sidste stød mod hvidekrist Så sagnrig side stolt kan støttes Middagsstund i blodrødt badet Snart skal kamphorn lyde I vinters hvide kulde skal vasse varmes Af blodet fra knægte der fortid forsager Og frænder der falskhed forkynder Aftenskumring i gråsort svøbt Snart skal fred forvises Flere fakler tændes og hornet lyder højt Belejrerne ind i mørket lokkes Deres sidste skridt gennem tågen tages Og usle liv ender i fælder af snører, sne og træ Dødens skrig høres Når kødet kløves Og store sår skæres Af skovens egne våben Midnatsslør med valkor bragt Snart skal belejring brydes Når alle snarer til hjælp har været Og fjender nok fra front forledt Lyder hornene atter Blæser til ilridt over værn og virke Frænder der med vantro kigger på Arngrims mænd med korsets hær i ryggen Kan vender flugt til angreb Ved fælles front fordrives fjenden og nattens slag er ovre Tilkende han sig og sine giver og sværger på sit liv At hvidekrist fordrive

Submitted by NecroLord — Apr 26, 2025