Svig

Med stålets styrke slås du ned Din tro fordærver ættens led Med list og nidskab smeder du Af løgnes lænker ære ej i hu Tjener blind af troskab Tjener du en løgner Af styrke da du kom Men svaghed her forlod Bløder du ved min fod Spildte du dit liv Skyldte frænders tid kiv Med stålsat sind jeg stålet trak Endte skæbnen og dit blod jeg drak En fjendes død søgte jeg med mod En fjendes død smagte jeg i blod En fjendes død vejen nu er lagt En fjendes død hævnen nu er bragt Et mord en hævn et offer En død det er for jer Ser I ej hvad bag dette lå Forræderi fra egen fold Svig skal alle vide Bliver straffet med død Ses ved nattetide Mit hadets glød

Submitted by Warbringer — Apr 26, 2025

Flugtens lethed undres Ingen modstand mødte han Til skjul af ukendte veje han haster Om fuldendt dåd han vil berette Nu er fjenders tro rustet Og magtfuldt mandtal mindsket Planen om en let belejring I sind han lægger klar Snarligt fjendens folk snares skal Og fjernes skal forræderi fra folk Fjernt føles flammer Hjemstavn står i brand Våbens vej han ser Sindet ved hadets rand Enden på et uventet angreb Han i skovens skjul ser med sorgsind Brændte frænders røg i hans øjne svier Mens han søger efter liv En hulken i ruiners røg varsler valflugt Sigyn står ved stammen med stålet for bryst For frændes hånd skal hun falde Så tie hun kan om Raukes ran af tillid og troskab I frænders forsvar han fandtes ej da angreb fandt sted For skjulets sted han solgte for sølv Af Arngrims sværd spiddet Inden kvindemord kom fra hånd På modsat side af stålet han nu sidder Raukes ran mange mænd myrdede Løfter om liv løber ud med blodets bane

Submitted by Warbringer — Apr 26, 2025

I horisonten brænder ilden højt mod himlen Bag hende brændte lig begraves På sin færd hun husker Arngrims ord Mens blad og kvist mod hende slår Ser du døden komme nærmere i natten Vores tid er snart til ende hvis gerning ej gøres Frænders vid overvindes med løgn hvis sandheds ord ej høres I falskt ham velkommen vindes Indefra må folkets råd rives og nidskab nedbringes Ved egen hånd hun sine klæder rev itu for sindets syn at snyde Sår hun i sig skar med klinge kold for overbevisning a yde Tårefuldt afsked tages og lang rejse dages Håbet i hende bor om igen sit barn at se Et skyggespil derfor må drives Ved skovbryn hun standser En sidste tanke tænker På frænder, fortid og tab Beslutningen hun tager sænker blikket og sin skæbne går i møde

Submitted by Morgoth — Apr 26, 2025

Svig... Bedraget begynder med modig mine I fjendes fold skal føres spil for slette folk Varsomme vagter selvgjort skade skuer På halvnøgen kvindes krop i vågeflammers skær Ved porten hun synker sammen i list Ved endnu ej at dette vil ende med hendes svig Bedraget begynder med modig mine I fjendes fold skal føres spil for slette folk Mange måner bruges på værdighed at vise Så stilhed sejrer størst Fjendes kådhed bringer trælleklædt til trone Hun bydes at vise sin dyd og kendes igen af en kriger Rigdom frem for ære hun valgte I Danermord han førte stål Ryggen til ætten han vendte I magt og nidskab han så sit mål Flugtens færd fra folk i skoven om fangenskab hun fortæller Beretningen skal bringe budskab og se begyndelsen på svig Sidste led i slægten af kongeæt født En trussel mod tronen eller en stærk alliance Men troskab skal sættes på prøve Så svigte hun skal sit folk

Submitted by Finntroll — Apr 26, 2025

Så du mod sky da fuglen fløj Brød du da blikket bort fra båret byrde Væk var vågne øjne væk var vantro Fjende fanger fangst før farlig Sandhed skues Kamplyst kues Fred fra fredløs flugt Fanget af fjende Ni lange nætter Fra fangehul kaldes Til underjords vætter Tidens svig gjaldes Så du mod sky da fuglen fløj Brød du da blikket bort båret byrde

Submitted by johnmansley — Apr 26, 2025

Ældgamle ord Arngrims armod ytrer Manes mod mørk måne Skælver gennem skændet krop Jern og ild kaldte blodet frem Nætter ni på pinsler rige Lænket fast under jord er dage slige Fjernt fra sind er hævnens håb Nattens væsner vidner Arngrims råb Spor af skjulte skridt i skoven slettes Bag flygtigt folk af fortid uret rettes Saga og sagn at vide ved bålet sunget Så usete frænders færden ej er svundet Lænker løftet og af fangenskab flygtet Hævnen har sig vokset i vildskab Sorgen over sviende svig hamrer i hjertet Nu er der ingenting tilbage at miste Ingenting

Submitted by Celtic Frost — Apr 26, 2025