Forfald
En tåge har sænket sig over mit sind Med sig den bringer en sorg Alt omkring mig overvældes Og fryser mig fast til jorden Som jeg dækkes af rim Og min krop bliver stiv Ser jeg ej mere af verden Tiden fortærer mit minde Mens tomheden sætter ind I tomhedens skygge er alting stille Foruden de dødes ekko Båret af væsner I tågens vold Den favner din sjæl og gør den kold De rejser på stier ej set eller hørt Blot følt I de sidste stunder Og bringer et varsel om død til vor dør Mens porten lukkes og det hinsides oprinder Imellem verdener vandrer de Efter livet skuler de I tomhed er de bundet Tynget af længsel Hvad de ser giver dem intet Blot en mur af stemmer Der skriger uden mening
Submitted by NecroGod — Jun 09, 2026
A sense of dread awakes my mind Obfuscated light pierces my eyes A dream of nothingness slowly dissipates reality I know this place My thoughts have been here for the longest time Dwelling in the echoes of dismay As my final breath initiates decay Lack of life enforces a slow revelation A sea of worms, in crawling pace All over me, consumes my face But I still see, without my eyes As maggots feast, and hatch to flies Absence of flesh reveals my bones Absence of thought reveals a void I look at my remains till the end of all thoughts Echoing away in the nothingness within
Submitted by NecroGod — Jun 09, 2026
At afvige fra livets sti Og rejse ind I mørke Tvunget I frygtens lænker Der venter tomhedens tørke En byrde at bære alene Som langsomt knækker din vilje Med tårene flyder dit aldrene håb Og intet skal mere bestå Faret vild I glemslen Fortvivlet ser jeg på Imens min sjæl må rådne Og ånden min forgå Forbandet være min sjæl Fra evighedens fødsel Forbandet være min sjæl Til tidens sidste glimt Afstødt af mit sind Der er intet mere tilbage Vejen til forfald Er livets sidste plage
Submitted by NecroGod — Jun 09, 2026
I cannot wake I cannot get out of this flesh My eyes have been eternally fixed At the spectrum of darkness A blackened stream of despair It seems I have always been here Swirling and gnarled are the hands at my throat Drawing me down Strange forms are present I know not what they want But feel their cold gaze on my soul As I fall into the darkness Into the black abyss Expelled from my being by a blasphemous whisper The essence is yearning to remain with me Its screams absorbed into utter affliction Creating abhorrent formations of what I once was This tragic figure of sorrow is pulled into unholy darkness In a final attempt to remain in existence It clings to my flesh, tearing it off As my life is drained to the black abyss
Submitted by NecroGod — Jun 09, 2026