I Skovens Rige
Velkommen, folk og fæ, trolde, bæster og alskens rakkerpak, til skoven Her i skoven udspiller sig eventyr af mange slags De smukke, de grumme, de onde og de gode Her hvor skovfestens toner og latter lyder lunt i det fjerne Og vinden suser uhyggeligt i den gamle ask Skoven byder på hengemte historier fra tusind år i dvale Om troldmanden på sin færd, bødlen den barmhjertige Og et utyske af en lille trold Her i skovens vår ses trolde til gilde under bøgen En jagt over markedspladsen med høtyv og fakkel Den sørgmodige men uundgåelige rejse mod den endeløse skov Og, ja, sågar en tudseleg Skoven er tæt, skoven er dunkel, og skoven er eventyrlig Det er her vi har hjemme Vi er trolde I skovens rige
Submitted by NecroGod — Jun 07, 2026
Inde på pladsen i menneskets stank Smeden han tæver sit jern med lidt bank Gnisterne flyver til højre og venstre Sveden den hagler og klædet det klistrer Trolden er her Fra hutten han ser Den lille dreng så fuld af pjank Men der I hutten følger en trold Følger en trold Han løber gennem mængden så trang Markеdspladsen stinker af trold Stinker af trold Indе på pladsen i menneskets stank Fiskeren svinger sin økse i hank Blokken er slimet og snavset og klam Øjne og gæller de løber som slam Trolden er her Fra hutten han ser Den lille dreng så fuld af pjank Men der I hutten følger en trold Følger en trold Han løber gennem mængden så trang Markedspladsen stinker af trold Stinker af trold Grebet er stramt Gyset er klamt Trolden han skrider, drengen sig vrider Flugten den går, klokken den slår Flugten den går gennem geder og får Med folket på nakken det går op ad bakken Med høtyv og fakkel, med høtyv og fakkel Trolden forsvinder i skovenes ly Den lille dreng var fuld af pjank Men der I hutten fulgte en trold Fulgte en trold Han løb da gennem mængden så trang Markedspladsen stinker af trold Stinker af trold
Submitted by NecroGod — Jun 07, 2026
Landsbyen lagt øde hen med død og skam Troldene kom efter guld og jomfrublod Hævnen vi skal smage nu, vi er folket, vi er snu Vandringsmanden vi vil sende, ingen trolde vil forglemme Troldmandens færd Bag kappe og hut Lang og ranglet, enden nær Skindød, olding, gammel sut Stien lang går gennem skovens mørke krat Stokken fører luskebuksen frem i nat Hen til hulerne han lister, trolde brummer, snorker, savler Kappen kastes, remser lyder, trolde vækkes op til gys Troldmandens færd Bag kappe og hut Skræmmer hver trold fra sin hule Flygter rundt til verdens skue Månens skin blev tryllet bort Solens stråler brød da frem Hver en trold da kom til kort Blev til sten her ved sit hjem Unger fra byen På frihedens ben Lysning i skoven Blandt trolde i sten Troldmandens færd Bag kappe og hut Lang og ranglet, enden nær Skindød, olding gammel sut
Submitted by NecroGod — Jun 07, 2026
Godtfolk, troldfolk Samles om stammen til spas Skovenes rakkerpak danser i nat Drikker og fester til øllet er fladt Godtfolk, troldfolk Røverhistoriernes træf Krusene bankes hinanden imod Troldene vælter sikke et rod Alle trolde råb i kor, skål skål Kruset skummer snup en tår, skål og skrål Alle trolde råb i kor, skål skål Til gilde under bøgen vor, skål og skrål Skovfolk, sagnfolk Bøgen i natten så rank Gildet skal stå lige til første lys Skyder igennem til troldenes gys Skovfolk, sagnfolk Tønderne tomme og troldene fulde Bandet det spiller for folket en sang Trolden og Jomfruen endnu en gang Alle trolde råb i kor, skål skål Kruset skummer snup en tår, skål og skrål Alle trolde råb i kor, skål skål Til gilde under bøgen vor, skål og skrål Bøgens tunge krone Troldenes trone Alle trolde råb i kor, skål skål Kruset skummer snup en tår, skål og skrål Alle trolde råb i kor, skål skål Til gilde under bøgen vor, skål og skrål Mandfolk, kvindfolk Legen den gamle fra fordums tid Sammen de lurer og blinker på skift Til hulen det går, troldenes pift Mandfolk, kvindfolk Skrålet fra festen det runger endnu Skallen den springer i hulen i morgen Ligesom trolden i møen fra skoven Alle trolde råb i kor, skål skål Kruset skummer snup en tår, skål og skrål Alle trolde råb i kor, skål skål Til gilde under bøgen vor, skål og skrål Skål
Submitted by NecroGod — Jun 07, 2026
Mørket dybt det falder på Skrig og skrål En sjælden gang han viser sig Hvert tusind år Gennem skoven traskes tungt Trækker spor af død og frygt Alle dyr de flygter bort Slagtes, livet ender kort Trolden vakt til live Tusind år i dvale Månen lyser gennem tågen mat Trampen buldrer nu i nat Byens klokker panisk gjalder Arme, krop og hoved falder Byens folk vil dø i nat Mørket dybt det falder på Skrig og skrål Gråden stærk, den viser sig Hvert tusind år Ingеn væsner, sikre merе Godtfolk flygter uden mod Markedspladsen lider ondt Trolden dræber hver en stund Trolden vakt til live Tusind år i dvale Månen lyser gennem tågen mat Trampen buldrer nu i nat Byens klokker panisk gjalder Arme, krop og hoved falder Byens folk vil dø i nat Daggry sniger sig over hus Døden ligger tungt over land Skyggen falmes hen mod skovens bryn Trolden et årtusind forsvandt Trolden lagt til hvile Tusind år i dvale Månen lyste gennem tågen mat Trampen lød den lange nat Byens klokker stille sagtner hen Ingen kvinder, børn og mænd Efterladt i live nu i nat
Submitted by NecroGod — Jun 07, 2026
No lyrics have been submitted for this track yet.
Utysken Mørket tag ham, der har han hjemme Dette kræ giver aldrig op Skoven siger stop, stop Udstødt, foragtet og glemt Trolden falmer på sin færd Jagtet ud af hver især Udstødt af nød Der tændtes en glød Atter engang Freden sænker sig i skovens ly Utysken borte Festen varer lige til morgengry Endelig fri af tyranni Øjne skuer ham blandt folk og fæ Forræderisk, grim og fæl Ta nu lige og vræl, vræl Fuld af had og vrede han ej vil glemme Skovеns dyr, sammen stå Folk og fæ så ligeså Udstødt af nød Der tændtеs en glød Atter engang Freden sænker sig i skovens ly Utysken borte Festen varer lige til morgengry Endelig fri af tyranni Trolden grum, forbandet og slem Forbrød sig mod skovens pagt Straffen står i skovens magt Utysken med hævn forsøger sig Med krig, skrig og skål, fejler gang på gang Skovens vilje skal bestå, dette kræ må forgå Kløftet tunge, løgnens unge Sølle pjok, har ingen plads i vores flok Kan du gå væk Atter engang Freden sænker sig i skovens ly Utysken borte Festen varer lige til morgengry Utysken
Submitted by NecroGod — Jun 07, 2026
Livet i skoven min er rendt ud På stubben jeg sidder med fred Funderer her stolt i stille sind Over et liv, en evighed Mangt en jomfru vi åd så grumt I tiden min på togtets rov Den sidste vandring jeg her skal på Mod den endeløse skov Ej vil jeg forglemme venskabets bånd I som gik ved min side Den sidste tur tilendebragt Ej vil jeg forglemmе min families ånd I som stod ved min side Til еvigheden jeg er lagt Tiden er knap den rinder i takt Med skovens løv som daler Klar til enden, til hvilen, til ro Ved sidste suk jeg dvaler Knokkelmandens silhuet Lyser i det fjerne Her i den drømmeløse søvn Ved stenen jeg ligger mig gerne Ingen gråd, intet fortrudt Videre livet må gå Begræd mig ej, hyld mig i nat Mindet mit skal bestå Afskedens time var fredfyldt og mørk Afsted mod den evige løvgrønne skov Med kæp på min skulder og snuden i sky Farvel mine trolde, farvel Ej vil jeg forglemme venskabets bånd I som gik ved min side Den sidste tur tilendebragt Aldrig vil jeg glemme min families ånd I som stod ved min side Til evigheden jeg er lagt Ej skal i forglemme venskabets bånd Vi som gik side om side Den sidste tur tilendebragt Aldrig skal i glemme vor families ånd Vi som gik side om side Til evigheden jeg er lagt
Submitted by NecroGod — Jun 07, 2026
Nu vil jeg fortælle, hør nu her Festen er i gang og du er inviteret Lad mig nu fortælle, hør mig nu Før det er for sent og du er pissefuld Prøv og se Der kommer en Frygtelig og kæmpestor og tvær Bjørnen bæller den er temmelig sær Tager plads ved bordet her Med svampe, mos og sure tæer Bænkebidere skåler hver især Myren trutter ivrigt på sin hær Dе vil ud med deres gеvær Og drikke dus med katten kær Kom nu her, tvivl ej mere Denne fest, vær vor gæst Prøv og hør for nu vil jeg Nu vil jeg fortælle, hør nu her Vi skal ikke hjem, vi skal videre Lad mig nu fortælle, hør mig nu Før det er for sent og vi er pissefulde Nu vil jeg fortælle, hør nu her Øllet flyder, brølet lyder, skål skål skål Lad mig nu fortælle, hør mig nu Før det er for sent, for de er pissefulde Prøv li' at hør her ikk' og' Egernene er temmelige jordnære Spætten kigger væk fra bøgetræer Hvad var det i ildens skær Festen kører uden besvær Skål nu her i dette flammeskær Hjorten bøvser ikke særlig kær Brumbas styrter mere og mere Ned i vættens krus så tvær Hej, du der min fine ven Op og syng og dans igen Prøv og hør for nu vil jeg Nu vil jeg fortælle, hør nu her Festen slutter ikk' i dag, først i morgen Lad mig nu fortælle, hør mig nu Før det er for sent med nattens visselul Nu vil jeg fortælle, stop så her Tønden den er tom, lige en sidste svingom Lad mig ej fortælle mere om i dag Nu er det for sent for jeg er pissefuld
Submitted by NecroGod — Jun 07, 2026
Tyvens rov Kjolen gemmer på rovet fra markedets bod Nødens stund Fattig, leger med ilden for barnet til skovs Grebet fra hans hånd Jernet koldt og grumt fra kongens marionet Hullet koldt og mørkt, øksen venter skarp Morgendagens frygt, koldt, klamt Datteren min dømt til en død Hugget jeg ej kan svinge i nød Hjertet brast Kjolen revset og snavset og flået itu Hjertet brast Hutten, dækker mit hjerte i bødlens pli Blokken kold og klar Et offer jeg må tage som kongens marionet Øksen svinges nu, mod kongens ædle hals Brølet lød og blodet flød Flugt Flugten går og klokken slår Bødlen hæfter for mine sår Ej min fatters straf jeg glemmer Må hans minde ej forglemme Hjemad turen nu må gå Bøgeskovens lysning stå Fatters offer jeg må sande Livet med mit barn må stande Blokken kold og klar Et offer jeg må tage som fader for mit barn Øksen svinges nu mod bødlens runkne hals Brølet lød og blodet flød
Submitted by NecroGod — Jun 07, 2026
Jeg er asken, evig er jeg For skovens bæster, sagn og eventyr Alt jeg har set fra jomfru ædt til heks Til evig tid skal bestå Skovens ve og vel vogtes hver en dag Med rødder dybt i skovens muld står med velbehag Intet kan mig fælde mere, skoven er mit blod Standhaftige, magtfulde rod Jeg er asken, gammel er jeg Fra liv til eftеrliv viser jeg dig den sidstе tur Dystre skyer trækker nu op til mørkets stund Flammer æder skovens bund Skovens ve og vel vogtes hver en dag Med rødder dybt i skovens muld står med velbehag Intet kan mig fælde mere, skoven er mit blod Standhaftige, magtfulde rod Folk og fæ med ild betvinger her Forsøger at fordrive trold og hver især Med skovens magt himlen åbner sig Fordriver folk og fæ, gamle ask viser vej Skovens ve og vel vogtes hver en dag Med rødder dybt i skovens muld står med velbehag Ingen kan mig fælde her, skoven er mit blod Standhaftige, magtfulde rod Skovens ve og vel er nu atter i fred Folk og fæ de flygter bort, med blæsten de skred Skoven sammenslutter sig omkring den gamle ask Standhaftige, magtfulde rod Ask
Submitted by NecroGod — Jun 07, 2026
Den som tudsen sparke kan Allerlængst i skoven ind Bliver mester her iblandt Alle trolde, vind, vind, vind Mesteren fra i fjor er god Sparker tudsen langt til skovs Vinder han tager han på kro Hvor man kan få sovs, sovs, sovs Men hvem kommer der nu der Troldeungen fra vort bo Sparker hårdt så ingen ser Hvor den lander, glo, glo, glo Mesteren mumler surt og tvært Troldeungen jubler kært Ingen trolde siger nej Til tudse, tudse, tudseleg
Submitted by NecroGod — Jun 07, 2026
Livet i skoven min er rendt ud På stubben jeg sidder med fred Funderer her stolt i stille sind Over et liv, en evighed Mangt en jomfru vi åd så grumt I tiden min på togtets rov Den sidste vandring jeg her skal på Mod den endeløse skov Ej vil jeg forglemme venskabets bånd I som gik ved min side Den sidste tur tilendebragt Ej vil jeg forglemmе min families ånd I som stod ved min side Til еvigheden jeg er lagt Tiden er knap den rinder i takt Med skovens løv som daler Klar til enden, til hvilen, til ro Ved sidste suk jeg dvaler Knokkelmandens silhuet Lyser i det fjerne Her i den drømmeløse søvn Ved stenen jeg ligger mig gerne Ingen gråd, intet fortrudt Videre livet må gå Begræd mig ej, hyld mig i nat Mindet mit skal bestå Afskedens time var fredfyldt og mørk Afsted mod den evige løvgrønne skov Med kæp på min skulder og snuden i sky Farvel mine trolde, farvel Ej vil jeg forglemme venskabets bånd I som gik ved min side Den sidste tur tilendebragt Aldrig vil jeg glemme min families ånd I som stod ved min side Til evigheden jeg er lagt Ej skal i forglemme venskabets bånd Vi som gik side om side Den sidste tur tilendebragt Aldrig skal i glemme vor families ånd Vi som gik side om side Til evigheden jeg er lagt
Submitted by NecroGod — Jun 07, 2026