Til døden os skiller

Rådne tarme og organer Opløste og smeltede sammen Til en tyk, kvalmende masse I konstant bevægelse Af de spjættende og krybende mider Opløste ådsler Huden revet af, kun kødet tilbage Der er ikke en chance, der er intet tilbage... Opløste ådsler Huden er betændt Og drypper af i klumper Badet i stinkende ligvæske Fluer og orme dækker kadaverets nedbrudte overflade Opløste ådsler Huden er revet af, kun kødet tilbage Der er ikke en chance, der er intet tilbage... Vælter rundt i massen af smeltet hud fortærer det bløde, nedbrudte muskelvæv Øjnene er for længst spist af kragerne I de tomme øjenhuler vrider orme sig I et råddent lystigt orgie Inde i det flækkede kranie Af jord er du kommet Cyklusen er fuldent

Submitted by NecroGod — Apr 26, 2025

Tiden går og går, sin vanlige gang Dog tikker uret, hurtigere end før Håbet er ligblegt Tiden går og går, sin vanlige gang Sigter efter bedre tider, men nærmer sin undergang Håbet er ligblegt Livets sidste suk er langt, som mørket sænker sig på ny Lyset trænges atter bort, bered dig på at dø... Alt bygget op falder ned og dit liv som det var rinder ud Afmagtet af uvidenhed og dræbt for egen hånd Pinsel og elendighed er nu dit liv Evigt efterår i dit sind, med blodige tåre på din kind Jeg ser nu håbet, atter trænges bort Det er på tide du forbereder dig på at dø Nu ser jeg håbet, atter er trængt bort Jeg ser at du forbereder dig på at dø Alt bygget op falder ned og dit liv som det var rinder ud Afmagtet af uvidenhed og dræbt for egen hånd Pinsel og elendighed er nu dit liv Evigt efterår i dit sind, med blodige tåre på din kind Intet håb, intet liv Manglen på håb dræner dit liv Intet håb, intet liv Manglen på håb dræner dit liv Evigt efterår i dit sind, med blodige tåre på din kind

Submitted by The Void — Apr 26, 2025

En mørk og kold efterårsaften Fugt og lugten af råd fylder luften En tæt og klistret tåge dækker jorden Siver op af graven og forpester luften Velkommen til den rådne messe... Sorte skikkelser bevæger sig rundt i dis Bærende rundt på forkullede kroppe En tæt og klistret tåge dækker jorden Ofrer til tågen og til mørket Silhuetter bærende på fakler Samles om bunkerne af råddent kød De gruopvækkende skikkelser samles omkring ligbålet Under fuldmånens kvalmende grønne stær Velkommen til den rådne messe... Fæle og grimme er månens stråler netop her Der oplyser de indtørrede menneskerester De gruopvækkende skikkelser samles omkring ligbålet Deres indtagelse af de døde fuldender seancen

Submitted by Grave666 — Apr 26, 2025

Jeg ser dig, nært Jeg hader dig, dø Dine øjne giver lyst Dit blod, min tørst Jeg ser dit ansigt blive blåt Du bliver kvalt Du vrider dig i smerte Uden håb Jeg ser dit ansigt blive blåt Du bliver kvalt Prøv at skrige hvis du kunne Dø! Min hånd på din hud Jeg vil have mer' af dig Dine øjne vækker lyst Dit blod, min tørst Jeg ser dit ansigt blive blåt Du bliver kvalt Du vrider dig i smerte Uden håb Jeg ser dit ansigt blive blåt Du bliver kvalt Prøv at skrige hvis du kunne Dø! De sidste sekunder af dit liv Føles som uendelighed Stranguleret Hold nede med foragt, mærk min magt

Submitted by Nargaroth — Apr 26, 2025

Dybt i mørket, nede i din grav Indtørret og rådden, forvredet og opløst Omgivet af orme, sprællende og krybende Du finder ikke hvile i døden Omgivet af orme, sprællende og krybende De graver sig ind i dig og fylder dit indre Mæsker sig i tarme, betændelse og blod Du finder ikke hvile i døden Huden bliver langsomt spist Kødet blotlagt Kravler rundt i din hud Fylder øjenhulerne Vrider sig i dit hår, rengør dit kranie Alt der bliver efterladt, er dine knogler Dybt i mørket, nede i din grav Indtørret og rådden, forvredet og opløst Omgivet af orme, sprællende og krybende Omgivet af orme, sprællende og krybende De graver sig ind i dig og fylder dit indre Mæsker sig i tarme, betændelse og blod Du bliver langsomt spist, kødet gnavet af Din krop er ormenes føde

Submitted by Celtic Frost — Apr 26, 2025

Uskyldige unge kroppe lagt på række Hvert kadaver bærer på en rædselshistorie Time efter time med blod, pinsel og ydmygelse Unge sprøde knogler der knaser som løv Under mine fødder når jeg træder brystbenet ind Blind tiltro var deres første fejl Jeg skærer tungen ud for at undgå deres skrig Når børnene dør... Dernæst slæbt ned i min rædselskælder Lænket til væggene, hængende i fødderne Når børnene dør... Den skarpe kniv skær i den sarte unge hud Så tarmene vælter ud Smurt ind i pus og blod, er de eneste rester Skåret op fra hul til hul Tarmene vælter ud Og beklæder din fortabte sjæls jordiske rester Den livløse krop lægger jeg i rækken på gulvet... Evigt voksende maltrakterende perversitet

Submitted by Nargaroth — Apr 26, 2025

Død, begravet, rådden, glemt... Af de fleste, men ikke af mig Ligger i kisten, i den sorte muld Uforstyrret hvile er intet jeg kender til Til døden os skiller Og meget længere... I nattens fugtige mørke bevæger jeg mig ud I min jagt på at få dig tilbage Ligger i kisten i den sorte muld Uforstyrret hvile er intet jeg kender til Spadestik runger i mørket på den forladte kirkegård Kistens låg brydes op og jeg smiler morbidt ved synet af dit rådne fjæs Gemt i et skab Hængt op på kroge Ligvæske drypper lystigt... Spadestik runger i mørket på den forladte kirkegård Kistens låg brydes op og jeg smiler morbidt ved synet af dit rådne fjæs Rådden lyst Altid opsøgende Til døden os skiller Og meget længere...

Submitted by Infernal Flame — Apr 26, 2025

This track is instrumental.

Is this song not instrumental?