Aftryk
<i>Døden</i>, Morten Nielsen, 1943<br/> <br/> "Døden, den har jeg truffet da jeg var Dreng.<br/> Men kun som en Stilhed hos nogen<br/> som jeg holdt af.<br/> Aldrig som noget omkring mig,<br/> en Kulde, en Skygge,<br/> ingen kan nævne ved Navn eller vige fra.<br/> <br/> Aldrig som Kulde ved en fremmed Ting.<br/> Som Dyb paa Dyb i stivnede Muskelbaand.<br/> Som om jeg faldt og faldt i en rumløs Kulde<br/> ved at holde en fremmeds kolde Haand<br/> i min Haand.<br/> <br/> Nu kender jeg den igen, her og allevegne.<br/> Den staar i det tavse Lys over Skovenes Bund.<br/> Den gaar som en svimlende Fjernhed<br/> i Sommerhimlen<br/> og ligger som Klager over den sovendes Mund.<br/> <br/> Den venter, for altid lidt ved Siden af Tingen,<br/> en Skygge, usynlig, langs Aarer<br/> og Sten og Træer.<br/> Den gør det mere rigt med de nye Sekunder<br/> og mere ondt. Og den er mig altid nær.<br/> <br/> Men vi fører ingen Samtaler med hinanden,<br/> hverken ved Dagslys<br/> eller naar Stjernerne gaar i Flok.<br/> Vi ved det kun begge to, at den anden er der.<br/> Mere er ikke nødvendigt. Vi mødes nok."<br/> <br/> Lysvågen<br/> Forårsnat<br/> Overstået vinterdvale<br/> Sovende blomster vågner<br/> <br/> “Ingenting kan forhindre at små struber skælver en forårsnat”<br/> <br/> Vær vægtløs<br/> Og lad os forblive<br/> <br/> Lysvågen<br/> Forårsnat<br/> Overstået vinterdvale<br/> Sovende blomster vågner<br/> <br/> Sitrende sind kan forstå, det kræver mod at gå de danske vintre i møde<br/> “Ingenting kan forhindre at små struber skælver en forårsnat”<br/> <br/> Rids vores navne ind i træerne<br/> Vær en lavine der buldrer og genopretter<br/> <br/> Lad intet være øde efter dønningen<br/> Vær en ebbe der giver liv, efter vi er væk<br/> <br/> Skriv vores navne ind i den våde cement<br/> Og vær den første lyd et ufødt barn hører i sin mors mave<br/> <br/> Lysvågen<br/> Forårsnat<br/> Overstået vinterdvale<br/> Sovende blomster vågner<br/> <br/> Sitrende sind kan forstå det kræver mod at gå de danske vintre i møde<br/> “Ingenting kan forhindre at små struber skælver en forårsnat”
Submitted by Iron_Wraith — Jun 06, 2026
Kære far<br/> Min bror og jeg er de eneste tilbage, der bærer dit navn<br/> <br/> Kære far<br/> Mine sønner arver en flig af dig - du lever i dem<br/> <br/> Dine børnebørn bærer det bedste fra dig<br/> Vi er aftryk af dig<br/> <br/> Et helt liv siden nu<br/> At jeg kunne se dig<br/> At jeg kunne mærke dig<br/> <br/> Jeg vil dø for at se dig sammen med dem<br/> Jeg vil dø<br/> <br/> Solnedgang, gul måne<br/> Jeg afspiller fortiden<br/> Jeg kender hver en scene udenad<br/> De fløj for hurtigt af sted<br/> <br/> Selvom vi har været adskilt<br/> Skærer det stadig i mit hjerte<br/> Du lever stadig inden i mig<br/> Aldrig skilt ad
Submitted by Iron_Wraith — Jun 06, 2026
Mit efternavn i en dødsannonce<br/> Men jeg mærker ingenting<br/> En lejlighed, et liv i ruin; jeg skal prøve at forstå<br/> <br/> Mit efternavn i en dødsannonce<br/> Men jeg mærker ingenting<br/> Et liv pakket ned i et par kasser<br/> Snart glemt i nattens mulm<br/> <br/> Du burde være min faster<br/> Men det er du ikke<br/> <br/> I jord skal alting blomstre<br/> (Måske jeg forstår dig)<br/> <br/> Farverne sprænges, formerne brister<br/> Naiv barnetro svigter<br/> I jord skal alting blomstre<br/> <br/> Jeg I håber, du ved, hvem du var, da dit hjerte stoppede brat<br/> 4 mennesker til din begravelse<br/> 2 af pligt, 2 kom for sent<br/> Er det aftryk, du har sat på jorden<br/> <br/> Jeg gemmer et billede af dig,<br/> hvis jeg glemmer, hvordan jeg ikke skal ende<br/> Et billede af dig<br/> <br/> For første gang mærker jeg noget: Den sidste papkasse på lossepladsen<br/> Endelig er det slut - Familien er død<br/> Endelig er det slut<br/> Familien er død
Submitted by Iron_Wraith — Jun 06, 2026
”Jeg elsker dig i procent mere end noget tal”, sagde Anders til mig, en time før jeg hørte om dig<br/> Men vi, vi er ikke klar, klar til at dø, klar til at dø.<br/> <br/> Vi står på skuldrene af giganter, og alt der kom før<br/> Vi trækker de dybeste spor, og de fortæller os, at livet er smukt, og derfor gør det ondt<br/> Jeg bærer dig, hvor end jeg går<br/> <br/> Vi er ikke færdige med at leve<br/> Vi er ikke færdige med at elske<br/> <br/> Lad os droppe de her metaforer og sig det som det er: Jeg elsker dig i procent mere end noget tal<br/> Vi er i live – lad os fejre<br/> Og jeg bærer dig, hvor end jeg går<br/> <br/> Vi er ikke færdige med at drømme<br/> Vi er ikke færdige med at drømme
Submitted by Iron_Wraith — Jun 06, 2026